Parodontologi

Parodontologi er læren om sygdomme i tændernes støttevæv (parodontiet), dvs. gingiva, rodhinde, cement og omgivende knogle. De almindeligste af disse sygdomme er gingivitis (tandkødsbetændelse) og parodontitis (tidl. paradentose).  Begge sygdomme skyldes ansamling af bakterier i en biofilm på tandoverfladen, som igangsætter inflammation i parodontiet. Fagområdet omfatter også læren om de tilsvarende sygdomme omkring implantater, henholdsvis perimucositis (uden knogletab) og periimplantitis (med knogletab).

Gingivitis, som afficerer 50-90 % af befolkningen, er en tilstand med reversibel inflammation i gingiva. Efter effektiv behandling efterlader tilstanden ikke skader i form af vævstab i parodontiet.

Ubehandlet kan gingivitis udvikle sig til parodontitis, som er en multifaktoriel inflammatorisk sygdom, der er kendetegnet ved dannelse af tandkødslommer (pocher) med et anaerobt miljø. Den associerede dysbiose af mikrobiotaen, der invaderer pocherne, fører til et destruktivt vævsrespons med irreversibel nedbrydning af det gingivale bindevæv, parodontalligamentet og den alveolære kæbeknogle. Cirka 40 % af befolkningen over 40 år har en vis grad af parodontitis, der globalt er den mest almindelige ikke-smitsomme inflammatoriske sygdom hos mennesker.

Et vigtigt kendetegn ved parodontitis er de fordybede parodontale pocher, hvis epitelforing har ulcerationer som følge af inflammation. Derved kan bakterier fra pocherne invadere gingivas bindevæv og kredsløbet, hvilket resulterer i bakteriæmi. Bakteriæmi opstår hos patienter med parodontitis som følge af simple daglige procedurer som tygning, tandbørstning og brug af tandtråd. Bakteriæmien og den tilhørende øgede systemiske lavgraderede betændelse er den væsentligste baggrund for, at parodontitis kan påvirke forløbet af andre inflammatoriske sygdomme, herunder diabetes, hjerte-kar-sygdomme og reumatoid artritis.

Tilbøjeligheden til at få parodontitis og sygdommens udviklingsforløb viser stor individuel variation. Ved tidlig behandling kan sygdommen standses eller begrænses hos den største del af befolkningen, men 7-8 % udvikler en særlig alvorlig sygdomsform med udbredt recidiverende destruktion, der ofte fører til tandtab. Det karakteristiske for den alvorlige sygdomsform er, at den ofte debuterer i ung alder, og at vævsnedbrydningen er hurtigt forløbende.

Undervisning

Baseret på resultaterne af den tilgængelige forskning er det overordnede mål med undervisningen i parodontologi at sætte de studerende i stand til at forebygge, diagnosticere og behandle parodontale sygdomme. Behandlingen skal baseres på den orale biologi og på den nuværende viden om ætiologi ved parodontale sygdomme, deres patologi, patogenese og behandlingsmetoder. De studerende skal have tilstrækkelig viden om medicinske sygdomme og være i stand til at tilpasse behandlingsprotokollen til den enkelte patient og om nødvendigt henvise til den relevante specialafdeling. Desuden er det et uddannelsesmæssigt mål, at de studerende får viden og faglig holdning, der gør det muligt for dem at handle ansvarligt på videnskabelig baggrund, i overensstemmelse med etiske standarder og i overensstemmelse med anbefalinger fra de danske sundhedsmyndigheder

Forskning

Forskningen ved fagområdet Parodontologi har til formål at øge vores viden om parodontal sygdom, herunder især de immunologiske aspekter ved parodontitis, behandlingen af denne sygdom og dens sammenhæng med og indflydelse på en række medicinske sygdomme. Vores aktuelle forskning gennemføres i samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital, Institut for Inflammationsforskning og Center for Reumatologi og Ryglidelser på Rigshospitalet og en række andre medicinske og immunologiske afdelinger.  Gruppen har modtaget anerkendelse af Greater Copenhagen Health Science Partners som en ”Clinical Academic Group” med titlen ”Greater Copenhagen Research Center for Systemic Low-Grade Inflammation”, der har som hovedformål at udvikle forståelsen af parodontitis’ sammenhæng med hjerte-karsygdom, reumatoid artritis, diabetes og andre inflammatoriske sygdomme.

Fagansvarlig/kontakt

Lektor Christian Damgaard
chrd@sund.ku.dk