Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om, at Lene Skak-Iversen var død efter kort tids sygdom, 66 år gammel. Dermed sluttede et fagligt enestående livsforløb, delt i tre forskellige perioder.

Lene Skak-Iversen blev tandlæge i 1971. Hun fungerede i en årrække dels som børnetandlæge i København og Hillerød Kommuner, dels i privat praksis. Hun underviste også på Tandlægeskolen i København og sluttede tandlægeperioden i 1996 som overtandlæge i Sundhedsstyrelsen, landets højeste administrative stilling for tandlæger ansat uden for universitetet.

Næste periode bød på nye udfordringer, idet hun blev udnævnt til kontorchef i Sundhedsstyrelsens forebyggelseskontor med øverste ansvar for forebyggelsesprogrammer inden for især de medicinske fagområder. Denne stilling blev nedlagt i 2000, fordi Sundhedsstyrelsen skar 20% på personalekontoen. Lene Skak-Iversen fik tilbudt en anden stilling, men valgte at sadle helt om.

I den tredje periode helligede hun sig sprog, kunst, idéhistorie og filosofi. Hun blev bachelor i kunsthistorie i 2008 og fungerede i en årrække som kursusgiver i kunst på højskoler og i Gymnasielærerforeningen. I de seneste år var hun ansat som omviser på Nivaagaard Malerisamlings faste udstillinger og ved særudstillinger. Lene Skak-Iversen var en fantastisk engageret administrator med stor viden, stort overblik, altid saglig, lyttende, venlig og bestemt. Ikke underligt, at der i Sundhedsstyrelsen var bud efter hende. Hun gik i sjælden grad efter sagen, og hun var god til at opnå resultater.

Den sidste periode betragtede hun selv som den, der inspirerede hende allermest. Hun var glad for sin indsats i Sundhedsstyrelsen, men også for beslutningen om at viske tavlen ren i 2000 og gå efter det, hun selv brændte allermest for, nemlig kunsten.

Familien, Peter Skak-Iversen, tre børn og ikke mindst seks børnebørn var en helt central del af Lene Skak-Iversens liv. På trods af travle hverdage var der aldrig en dag, hvor hensynet til den store familie ikke vejede tungest.

At have mødt en kollega i sit arbejdsliv og fået en ven som Lene Skak-Iversen er et stort privilegium, som man kun kan være dybt taknemmelig for.