Traumebetinget tandtab forekommer hyppigst i overkæbefronten hos unge individer. Derfor skal det i planlægningen af en eventuel implantatretineret tanderstatning sikres, at patientens vækst er afsluttet, og at okklusionen i området er stabil, således at risikoen for implantat infraposition reduceres. Ved timing af implantatindsættelsen skal der tages højde for, at traumepåvirkede nabotænder kan kræve yderligere observation, før prognosen kan fastlægges endeligt, samt for at traumet kan have medført skader på hårdt- og blødtvæv, som skal genopbygges før eller simultant med implantatindsættelsen. Generelt er overlevelsen for implantater og suprastrukturer til erstatning af tænder tabt som følge af traumer høj, men klinikeren skal være klar over, at planlægning og gennemførelse af denne type af implantatbehandlinger oftest er mere kompleks end standard implantatbehandlinger og fordelagtigt gennemføres i et multidisciplinært samarbejde.