Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden

Publikation: Bidrag til tidsskriftReviewForskningfagfællebedømt

Standard

Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden. / Belstrøm, Daniel.

I: Tandlaegebladet, Bind 120, Nr. 5, 119, 2016, s. 418-425.

Publikation: Bidrag til tidsskriftReviewForskningfagfællebedømt

Harvard

Belstrøm, D 2016, 'Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden', Tandlaegebladet, bind 120, nr. 5, 119, s. 418-425. <http://www.tandlaegebladet.dk/sites/default/files/tb52016-418.pdf>

APA

Belstrøm, D. (2016). Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden. Tandlaegebladet, 120(5), 418-425. [119]. http://www.tandlaegebladet.dk/sites/default/files/tb52016-418.pdf

Vancouver

Belstrøm D. Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden. Tandlaegebladet. 2016;120(5):418-425. 119.

Author

Belstrøm, Daniel. / Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden. I: Tandlaegebladet. 2016 ; Bind 120, Nr. 5. s. 418-425.

Bibtex

@article{308daa508b2942328e56733160fbde98,
title = "Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden",
abstract = "Mundhulen er et {\aa}bent mikrobiologisk {\o}kosystem, som kontinuerligt p{\aa}virkes af udefrakommende faktorer i form af fysiske, kemiske og termiske stimuli. Det samlede orale mikrobiom er s{\ae}rdeles komplekst og best{\aa}r prim{\ae}rt af bakterier, mens andre mikroorganismer s{\aa}som virus, protozoer, svampe og arkebakterier kan udg{\o}re mindre dele af det orale mikrobiom. Udvikling af molekyl{\ae}re metoder prim{\ae}rt baseret p{\aa} analyse af generne, der koder for det fylogenetisk velbevarede 16S ribosomale RNA (16S rRNA), har dokumenteret, at det orale mikrobiom udviser v{\ae}sentlig st{\o}rre diversitet og kompleksitet, end det hidtil var antaget baseret p{\aa} resultater fra mikroskopi og dyrkningsstudier. Det har s{\aa}ledes vist sig, at den orale mikroflora udg{\o}res af mere end 700 forskellige dominante arter, hvoraf op imod 100-200 forskellige bakteriearter kan p{\aa}vises fra en enkelt person. Omkring 35 % af den orale mikroflora kan ikke dyrkes med nuv{\ae}rende laboratorieteknikker. Den permanente orale mikroflora menes at have en beskyttende effekt mod udvikling af orale sygdomme, mens forskydninger i denne som f{\o}lge af {\o}kologiske {\ae}ndringer synes afg{\o}rende for udvikling af marginal parodontitis og caries. Form{\aa}let med denne oversigtsartikel er at pr{\ae}sentere mikrobiologiske metoder til analyse af orale bakterier, herunder resistensbestemmelse som et led i odontologisk diagnostik. Derudover diskuteres muligheder for fremtidig udvikling af molekyl{\ae}rbiologiske metoder, der kan benyttes rutinem{\ae}ssigt til identifikation af risikopatienter p{\aa} tandl{\ae}geklinikken.",
author = "Daniel Belstr{\o}m",
year = "2016",
language = "Dansk",
volume = "120",
pages = "418--425",
journal = "Tandlaegebladet",
issn = "0039-9353",
publisher = "Dansk Tandlaegeforening",
number = "5",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden

AU - Belstrøm, Daniel

PY - 2016

Y1 - 2016

N2 - Mundhulen er et åbent mikrobiologisk økosystem, som kontinuerligt påvirkes af udefrakommende faktorer i form af fysiske, kemiske og termiske stimuli. Det samlede orale mikrobiom er særdeles komplekst og består primært af bakterier, mens andre mikroorganismer såsom virus, protozoer, svampe og arkebakterier kan udgøre mindre dele af det orale mikrobiom. Udvikling af molekylære metoder primært baseret på analyse af generne, der koder for det fylogenetisk velbevarede 16S ribosomale RNA (16S rRNA), har dokumenteret, at det orale mikrobiom udviser væsentlig større diversitet og kompleksitet, end det hidtil var antaget baseret på resultater fra mikroskopi og dyrkningsstudier. Det har således vist sig, at den orale mikroflora udgøres af mere end 700 forskellige dominante arter, hvoraf op imod 100-200 forskellige bakteriearter kan påvises fra en enkelt person. Omkring 35 % af den orale mikroflora kan ikke dyrkes med nuværende laboratorieteknikker. Den permanente orale mikroflora menes at have en beskyttende effekt mod udvikling af orale sygdomme, mens forskydninger i denne som følge af økologiske ændringer synes afgørende for udvikling af marginal parodontitis og caries. Formålet med denne oversigtsartikel er at præsentere mikrobiologiske metoder til analyse af orale bakterier, herunder resistensbestemmelse som et led i odontologisk diagnostik. Derudover diskuteres muligheder for fremtidig udvikling af molekylærbiologiske metoder, der kan benyttes rutinemæssigt til identifikation af risikopatienter på tandlægeklinikken.

AB - Mundhulen er et åbent mikrobiologisk økosystem, som kontinuerligt påvirkes af udefrakommende faktorer i form af fysiske, kemiske og termiske stimuli. Det samlede orale mikrobiom er særdeles komplekst og består primært af bakterier, mens andre mikroorganismer såsom virus, protozoer, svampe og arkebakterier kan udgøre mindre dele af det orale mikrobiom. Udvikling af molekylære metoder primært baseret på analyse af generne, der koder for det fylogenetisk velbevarede 16S ribosomale RNA (16S rRNA), har dokumenteret, at det orale mikrobiom udviser væsentlig større diversitet og kompleksitet, end det hidtil var antaget baseret på resultater fra mikroskopi og dyrkningsstudier. Det har således vist sig, at den orale mikroflora udgøres af mere end 700 forskellige dominante arter, hvoraf op imod 100-200 forskellige bakteriearter kan påvises fra en enkelt person. Omkring 35 % af den orale mikroflora kan ikke dyrkes med nuværende laboratorieteknikker. Den permanente orale mikroflora menes at have en beskyttende effekt mod udvikling af orale sygdomme, mens forskydninger i denne som følge af økologiske ændringer synes afgørende for udvikling af marginal parodontitis og caries. Formålet med denne oversigtsartikel er at præsentere mikrobiologiske metoder til analyse af orale bakterier, herunder resistensbestemmelse som et led i odontologisk diagnostik. Derudover diskuteres muligheder for fremtidig udvikling af molekylærbiologiske metoder, der kan benyttes rutinemæssigt til identifikation af risikopatienter på tandlægeklinikken.

M3 - Review

VL - 120

SP - 418

EP - 425

JO - Tandlaegebladet

JF - Tandlaegebladet

SN - 0039-9353

IS - 5

M1 - 119

ER -

ID: 172641059