Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk i en lokal og generaliseret form, og som ubehandlet ultimativt kan medføre tandtab i en tidlig alder. Nekrotiserede parodontale sygdomme, herunder nekrotiserende gingivitis, parodontitis og stomatitis, er kliniske tilstande, der oftest erkendes i immunosupprimerede personer, og som kendetegnes ved stor smerte, væsentlig vævsdestruktion og mulig systemisk påvirkning. Fælles for disse alvorlige parodontale sygdomme er, at de opstår som følge af en ændring i den normale homeostase, der eksisterer mellem værtens forsvar og den orale mikroflora. På trods af at alvorlige parodontale sygdomme er multifaktorielt betingede, menes tilstedeværelsen af orale bakterier at udgøre en væsentlig ætiologisk andel i patogenesen, hvorfor behandlingen af alvorlige parodontale sygdomme primært sigter mod kontrol af den bakterielle komponent for dermed at genetablere balancen mellem værten og den tilstedeværende mikroflora. Udviklingen af DNA-baserede mikrobiologiske metoder har øget vores viden omkring den orale mikroflora betragteligt og har samtidig muliggjort detaljerede studier af lokale bakterielle ændringer i forbindelse med aggressive og nekrotiserende former for parodontitis. Formålet med denne oversigtsartikel er at diskutere mikrobiologiske forhold ved aggressive og akutte former for parodontitis med særligt fokus på, hvordan opfattelsen af specifikke orale bakteriers ætiologiske rolle har ændret sig på baggrund af data fra nyere studier udført med moderne mikrobiologiske teknikker.