Binding af indirekte restaureringsmaterialer til dentin med forskellige typer retentionscementer
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning
Standard
Binding af indirekte restaureringsmaterialer til dentin med forskellige typer retentionscementer. / Peutzfeldt, Anne; Sahafi, Alireza; Flury, Simon.
I: Tandlaegebladet, Bind 115, Nr. 11, 2011, 2011, s. 816-823.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Binding af indirekte restaureringsmaterialer til dentin med forskellige typer retentionscementer
AU - Peutzfeldt, Anne
AU - Sahafi, Alireza
AU - Flury, Simon
PY - 2011
Y1 - 2011
N2 - Introduktion – Såvel udbuddet af restaureringsmaterialer som udbuddet af retentionscementer stiger til stadighed. Indikationsområderne forde mange typer af materialer overlapper delvis,mens kompleksiteten i deres håndtering varierermeget. Formålet med denne in vitro-undersøgelse var at sammenligne forskellige typer retentionscementer, hvad angår deres evne til at bindeforskellige, indirekte fremstillede restaureringsmaterialer til dentin.Materiale og metoder – Cylinderformede prøverblev fremstillet af seks restaureringsmaterialer(guld, titan, feldspatisk porcelæn, glaskeramik,zirkoniumdioxid og komposit plast). Cylindernes ene endeflade blev slebet og sandblæst.Herudover blev cylinderne af feldspatisk porcelæn og glaskeramik ætset med flussyre ogsilaniseret. Cylinderne blev cementeret til slebne,plane dentinoverflader med otte forskellige retentionscementer (en zinkfosfatcement (DeTreyZinc), en konventionel glasionomercement (FujiI), en plastmodificeret glasionomercement (FujiPlus), en konventionel plastcement (Variolink II),to selvætsende plastcementer (Panavia F2.0 ogMultilink) og to selvadhærerende plastcementer(RelyX Unicem Aplicap og Maxcem)). Styrken afbindingen mellem restaureringsmateriale og dentin blev målt efter opbevaring af prøvelegemerne(n = 8 pr. gruppe) i 37° varmt vand i en uge, ogbrudtypen blev undersøgt i stereomikroskop.Resultater – Bindingsstyrken afhang af såveltypen af restaureringmateriale som typen af retentionscement. Zinkfosfatcementen og de toglasionomercementer gav de laveste bindingsstyrker, mens de højeste bindingsstyrker blevopnået med de to selvætsende plastcementerog den ene af de to selvadhærerende plastcementer. Brudtypen afhang generelt af restaureringsmaterialet.Konklusion – Bindingsstyrken mellem restaureringsmateriale og dentin afhang i højere gradaf retentionscementen end af restaureringsmaterialet.
AB - Introduktion – Såvel udbuddet af restaureringsmaterialer som udbuddet af retentionscementer stiger til stadighed. Indikationsområderne forde mange typer af materialer overlapper delvis,mens kompleksiteten i deres håndtering varierermeget. Formålet med denne in vitro-undersøgelse var at sammenligne forskellige typer retentionscementer, hvad angår deres evne til at bindeforskellige, indirekte fremstillede restaureringsmaterialer til dentin.Materiale og metoder – Cylinderformede prøverblev fremstillet af seks restaureringsmaterialer(guld, titan, feldspatisk porcelæn, glaskeramik,zirkoniumdioxid og komposit plast). Cylindernes ene endeflade blev slebet og sandblæst.Herudover blev cylinderne af feldspatisk porcelæn og glaskeramik ætset med flussyre ogsilaniseret. Cylinderne blev cementeret til slebne,plane dentinoverflader med otte forskellige retentionscementer (en zinkfosfatcement (DeTreyZinc), en konventionel glasionomercement (FujiI), en plastmodificeret glasionomercement (FujiPlus), en konventionel plastcement (Variolink II),to selvætsende plastcementer (Panavia F2.0 ogMultilink) og to selvadhærerende plastcementer(RelyX Unicem Aplicap og Maxcem)). Styrken afbindingen mellem restaureringsmateriale og dentin blev målt efter opbevaring af prøvelegemerne(n = 8 pr. gruppe) i 37° varmt vand i en uge, ogbrudtypen blev undersøgt i stereomikroskop.Resultater – Bindingsstyrken afhang af såveltypen af restaureringmateriale som typen af retentionscement. Zinkfosfatcementen og de toglasionomercementer gav de laveste bindingsstyrker, mens de højeste bindingsstyrker blevopnået med de to selvætsende plastcementerog den ene af de to selvadhærerende plastcementer. Brudtypen afhang generelt af restaureringsmaterialet.Konklusion – Bindingsstyrken mellem restaureringsmateriale og dentin afhang i højere gradaf retentionscementen end af restaureringsmaterialet.
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 115
SP - 816
EP - 823
JO - Tandlaegebladet
JF - Tandlaegebladet
SN - 0039-9353
IS - 11
M1 - 2011
ER -
ID: 127244236