Tandplejen i de nordiske lande står overfor betydelige udfordringer. På trods af den reducerede forekomst af tandsygdomme har tandplejen svært ved at leve op til sine egne overordnede målsætninger. Dette skyldes den vedvarende sociale polarisering af tandsygdomsforekomsten og udækkede tandplejebehov i særlige befolkningsgrupper. I en tid med betydeligt pres på de offentlige sundhedsudgifter vil det kræve forandringer i tandplejens organisation og personaledimensionering, hvis tandplejens målsætninger skal kunne imødekommes. Det er dog tvivlsomt, om en sådan forandring kan ske, når den største del af tandplejen fungerer på efterspørgselsstyrede markedsvilkår.