Tandlægeskræk – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Odontologisk Institut > For patienter > Tandlægeskræk

Tandlægeskræk 


Test din Tandlægeskræk - klik her, udskriv og udfyld dokumentet (PDF)

Læs nedenfor:


Fakta om tandlægeskræk (odontofobi)

  • Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være bange eller nervøs for at gå til tandlæge.
  • Det er ikke tandlægen, man er bange for, men undersøgelsen, instrumenterne eller behandlingen.
  • Er tandlægeskrækken så stor og omfattende, at man udebliver fra de regelmæssige tandlægebesøg eller slet ikke går til tandlæge, kaldes lidelsen odontofobi.
  • Ca 10 % af Danmarks befolkning lider af odontofobi, og ca. 30 % er nervøse, bange eller har en mild form for tandlægeskræk.
  • Forekomsten af tandlægeskræk er dobbelt så stor blandt kvinder en mænd.
  • Man skal huske, at hver gang man melder afbud til et tandeftersyn eller udebliver fra en behandling, fordi man er bange, bliver ens angstniveau en tak højere.
  • Tandlægeskræk står højt på listen over angstfremkaldende oplevelser, kun overgået af højdeskræk.
  • Tandlægeskræk er tit forbundet med en smerteoplevelse, og det er ofte sådan, at jo mere bange man er, jo kraftigere oplever man en smerte.
  • Jo mere bange man er, jo vanskeligere kan det også være at få en bedøvelse til at virke.
  • Når man er bange, snurrer ens tanker rundt, og man får forestillinger om situationer og fænomener, som ikke er virkelige.
  • En meget almindelig forestilling er mistillid til tandlægen og forventningerne om ikke at kunne blive hjulpet.
  • Tandlægeskræk kan medføre, at ens tænder forfalder, og at man får dårlig samvittighed over ikke at kunne passe dem. Hertil kommer, at dårlige tænder påvirker tyggeevnen. Desuden kan det gå ud over ens udseende, så man føler sig flov i andres nærvær og undlader at smile.
  • Når man er meget bange, har man ofte kraftige kropsreaktioner i form af hjertebanken, hurtig vejrtrækning, åndenød, mundtørhed, kvalme, ondt i maven, svedighed eller muskelspændinger.
  • Jo mere kendskab man har til behandlingen, jo mindre bange er man, og jo mindre ondt gør det.
  • Den hyppigste årsag til, at tandlægeskræk opstår, er at man har haft en smertefuld oplevelse ved en tidligere tandbehandling.
  • Tænderne og munden hører til blandt de mest følsomme og intime områder af den menneskelige krop, og det er i dette område, at tandlægen har sit virke. Det er kun via et spejl, at man kan se sine tænder, men man kan hele tiden føle dem.

 

10 gode råd til PATIENTEN om tandlægeskræk (odontofobi)

Angst for tandlægebehandling har mange udtryksformer og -grader. Ofte har angsten noget af gøre med den måde, du tænker på. Ved at følge nogle enkle råd, kan du være aktivt med til at forhindre, at den normale angst ved almindelige tandbehandlinger udarter sig til en alvorlig angst.

  1. For det første skal du erkende din angst og ikke gemme den af vejen. Det er ikke flovt at være bange. Der er mange, der har det på samme måde som dig.
  2. Vælg en tandlæge, der har forståelse for behandling af mennesker, der lider af angst for tandbehandling, og som du har sympati for. Fortæl om baggrunden for din angst, og hvad du er bange for. Hvis tandlægen ikke forstår dine problemer, så skift tandlæge.
  3. Forbered dig til behandlingen ved at indøve afspændingsøvelser, som du skal bruge under behandlingen. Prøv om en walkman, discman eller MP3-afspiller med speciel indspillet musik til afspænding kan hjælpe dig, eller brug din egen musik.
  4. Mød altid veludhvilet og afstresset til behandling. Vælg helst behandlingstider om formiddagen og kom i god tid.
  5. Gå regelmæssigt og hyppigt til tandlæge. Helst hver 3. måned. Overhold mødetidspunkterne fra gang til gang og meld ikke afbud.
  6. Stil krav til tandlægen. Lav en aftale om, hvad behandlingen skal omfatte, hvordan den skal forløbe, og hvor meget det haster, og hvor meget den skal koste. Sørg for at få de pauser under behandlingen, som du behøver.
  7. Fortæl tandlægen, når du er bange, og når det gør ondt. Hvis du sveder i hænderne, så bed om en serviet, og få dem tørret.
  8. Hvis du ikke kan klare det, så bed om lokalbedøvelse eller lattergas. Det kan også være nødvendigt at få et beroligende middel inden behandlingen.
  9. Det kan ofte være en god idé at følge med i behandlingen. Derfor er det i orden at bede tandlægen om et håndspejl, så du selv kan se, hvad der bliver lavet.
  10. Spørg altid, hvis der er noget i behandlingen, du ikke forstår, eller noget, du vil vide nærmere besked om.

Kilde: © Erik Friis-Hasché, Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning, Odontologisk Institut, 2007

Tandlægebladet, nr. 15, december 2007, side 1176-83 (pdf-fil)

Få det bedre med at gå til tandlægen (på Tandlægeforeningens hjemmeside)


10 gode råd til TANDLÆGEN om tandlægeskræk (odontofobi)

Angst for tandbehandling har både personlige og social-psykologiske aspekter. Ved en aktiv og bevidst angstdæmpende adfærd kan tandlægen direkte være med til at mindske en del af angstens social-psykologiske sider.

  1. Erkend din egen formåen. Tag kun angstpatienter i behandling, hvis du har den fornødne psykologiske indsigt, er positivt motiveret og har den nødvendige tålmodighed og tid til at hjælpe disse mennesker. I modsat fald vil du kunne skade mere, end din tandbehandling vil gavne. Det er en faglig og etisk udfordring at behandle angstpatienter.
  2. Klinik-temaet skal være omhyggeligt forberedt. Vær præcis og lad ikke patienten vente unødigt i venteværelset. Sørg for, at behandlingen kan foregå uforstyrret uden telefonopkald eller andre afbrydelser.
  3. Få en omhyggelig redegørelse af årsagerne til angstens opståen og hvilke (psykologiske) behandlinger og råd, patienten har fået. Vær systematisk i indhentningen af oplysninger (brug skema).
  4. Vær aktiv i din lytning til patientens oplysninger og aflæs patientens non-verbale kommunikation.
  5. Spørg hvilke specielle ønsker, patienten har til stolens indstilling, brug af spyt- og vandsuger, anbringelse af vatruller eller andre særlige ønsker under behandlingen.
  6. Giv dig god tid, når du informerer og træffer aftaler. Brug et enkelt sprog uden fagudtryk. Vær sikker på, at patienten har forstået budskabet. Brug ofte gentagelser og kontrolspørgsmål.
  7. Lav klare aftaler om, hvad behandlingen omfatter, hvordan den skal forløbe, og hvor meget den skal koste. Fortæl, hvad der skal ske fra gang til gang.
  8. Overhold patientens ønsker og de indgåede aftaler.
  9. Sørg for, at patienten får de ønskede og nødvendige pauser under behandlingen, herunder eventuelle korte afspændingsøvelser. Støt patienten i at lære selvkontrol og kontrol over behandlingstempoet.
  10. Sørg for, at behandlingen gennemføres med den mindst mulige smerteoplevelse og i overensstemmelse med patienten forventninger.

Kilde: © Erik Friis-Hasché, Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning, Odontologisk Institut, 2007

Tandlægebladet, nr. 15, december 2007, side 1176-83 (pdf-fil)

Få det bedre med at gå til tandlægen (på Tandlægeforeningens hjemmeside)